Priser for 2024


Medlemskontingent for et kalenderår er 185 kr. 

Medlemmer af Ældresagen 150 kr. mod forevisning af medlemskort.

Pris pr. arrangement

medlemmer 90kr.

ikke medlemmer 150kr.

Der kan købes billetter i forsalg (mod tillæg af billetgebyr), men kun halvdelen af pladserne sælges på denne måde. Så der er altid mulighed for at købe billet ved døren uden gebyr.

Studerende med studiekort fra uddannelsesinstitutioner i Esbjerg kan komme ind mod forevisning af studiekort. Entreen vil da være 90 kr.

Medlemmer af jazzklubber i  samarbejdet JazzJylland&Fyn kommer ind til medlemspris ved fremvisning af medlemskort til anden jazzklub. Du kan se omfattede klubber under menupunktet “Om klubben”.


Der afholdes minimum 6 arrangementer om året.


Jazzarrangementerne holdes på Dronning Louises 1. sal. Torvet 19, Esbjerg. Søndage fra kl 13.00-15.30. Dørene til første sal åbnes kl 11.30.

Smørrebrød købes på 1. salen til 40 kr, eller 3 stk. til 100 kr. I pausen kan der købes kaffe og kage for 40. kr. Der kan ikke forudbestilles.

For de, der ønsker det, er der åbent på Dronning Louise fra kl. 10.00. Her kan man spise og bestille fra spisekortet. Det er ikke muligt at få serveret på 1. sal.

Det er muligt at finde Dronning Louises menukort her.

Følg os på Facebook

Så får du alle vores arrangementer direkte ind i dit nyheds feed.


Jazzklubbens koncerter i 2024

Ret til ændringer forbeholdes.

Bemærk: Hvis forsalgsbilletter er udsolgt, kan der stadig være ledige pladser, hvis man kommer i god tid, da vi kun sælger halvdelen af pladserne i forsalg. Dørene åbnes kl. 11.30.

Søndag d. 1. december 2024 kl. 13:00
Second Line Jazzband

Second Line Jazzband fra Gøteborg i Sverige startede deres karriere allerede tilbage i 1989 og på det tidspunkt var de fleste af bandets medlemmer teenagers. Der er i dag stadig tre af bandets oprindelige seks medlemmer tilbage.
Second Line Jazzbands popularitet skyldes musikernes store formåen til at skifte stilarter, repertoire og musikalske retninger under en koncert og samtidigt være tro mod den New Orleansk inspirerede stil bandet har.
Bandet er i konstant udvikling og repertoiret spænder sig fra alt mellem Bunk Johnson og Kid Ory til Bob Dylan, via Louis Prima og Irving Berlin. Krydret med blues og gospel skaber disse – endnu relativt unge – musikere en energi, som man sjældent forbinder med den traditionelle jazz.
Second Line Jazzband består af…
Klas Nilsson – trompet & sang
Niklas Carlsson – trækbasun & sang
Olof Skoog – saxofoner, klarinet & sang
Hampus Andersson – gitar
Per Bach – kontrabas
Johan Horner – tromme

Søndag d. 19. januar 2025 kl. 13:00
(Bemærk ændret dato)
Swingerklubben med Natascha Estrup

Når Swingerklubben går på scenen, er det hverken avantgarde, forfinet eller for de lærde! Det er derimod hyggeligt, velsvingende og udelukkende for den herligt gode stemning! Dygtige Natascha Estrup står med sin lune og udtryksfulde vokal i spidsen for dette lille tøf­fende orkester – og selvom det hovedsageligt er swing-musikken der fylder, bliver der også altid plads til en lille udenoms-affære med lidt blues, lidt bossa og et par folkekære danske viser!

Sponsorer


Bliv medlem af Esbjerg City Jazzklub

og deltag i jazzarrangementerne på Dronning Louise i Esbjerg.

Jazzarrangementer i Esbjerg

Vi afholder 6 årlige jazzarrangementer i Esbjerg, Dronning Louise ved Torvet.


Copyright Ⓒ Esbjerg City Jazzklub - CVR. 40651683